Anbefaling: Papirhuset

Papirhuset

La Casa De Papel eller på dansk, Papirhuset, er Netflix’ mest populære udenlandske serie lige nu. Efter min mening er det ikke blot den bedste udenlandske serie, men en af de bedste serier overhovedet på Netflix. Der er efter min mening tre hovedsagelige grunde til dette.

Persongalleriet

Persongalleriet i serien er helt eminent og det er netop det, der også er med til at gøre serien så god. Man kan nemlig ikke få andet end sympati med den brogede flok tyve. Hver karakter er sin egen type, som udvikler sig perfekt gennem hele serien i takt med at plottet skrider frem. Der er alt fra mors dreng og den oprørske pige til den introverte nørd og sociopaten med hans hårde håndlangere. Persongalleriet vil med garanti vække dine følelser.

Plottet

Plottet er så velskrevet hele vejen igennem serien, at man ikke mister interessen et eneste øjeblik. Det hele bliver endnu bedre af at der hovedhistorien, men sideløbende med dette bliver der fortalt en masse underhistorier om hver person i tyveflokken. Vi kommer således under huden på hver karakter undervejs, og dette er virkelig med til at løfte serien til et andet niveau. Det er de her underliggende historier der bliver ved med at holde vores opmærksomhed.

Skuespillet

Skuespillet er med til at binde en sløjfe om det hele, og gøre så det hele løber op i en højere enhed. Det er en spansk serie og derfor, for mig, ukendte spanske skuespillere, men der er virkelig ikke en finger at sætte på dette. Skuespillerne formår virkelig at bringe deres karakterer i til live i serien. Det er således på grund af dette tyvene vinder vores sympati, da vi kan sætte os ind i deres følelser og deres valg.

Opsummering

For at runde af, kan jeg ikke andet end at anbefale jer at se Papirhuset. I vil få den ind under huden og personligt har jeg aldrig set en serie så hurtigt, som jeg så denne. Det er uden tvivl en af mine personlige favoritter og en af de bedste serier på Netflix. Dette skyldes et fremragende persongalleri der udvikler sig eminent igennem hele serien, et perfekt velskrevet plot, hvor vi får et indblik i persongalleriets individuelle historier og sidst men ikke mindst genialt skuespil. Inden i ved af det går i selv og siger Vamos og synger med på Bella Ciao.

Og en sidste anbefaling herfra. Se serien med spansk tale – det gør oplevelsen så meget federe!

Ciao.

 

Summary
Review Date
Reviewed Item
Serie
Author Rating
51star1star1star1star1star
Product Name
Papirhuset
Price
DKK 100 pr. måned for Netflix-abonnement
Product Availability
Available in Stock

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *